Det er bare mig ...

Danske Spil efterlyser millionærer fra 2017

Hvis du bruger juleferien på at vaske og rydde op, så skal du lige være opmærksom på, om du har en Lotto-kupon liggende et sted i skuffen eller i bukselommen. For du kan faktisk have værdien af en million kroner liggende i gemmerne uden at vide det.

Danske Spil efterlyser seks vindere på Millionærgarantien, som er en ekstra millionchance på hver spillet række. Du behøver altså ikke have ramt de rigtige tal for at vinde. Du skal bare have købt en kupon.

Vinderkuponerne er købt hos følgende forhandlere og kan selvfølgelig være en fem-ugers kupon, som endnu ikke er blevet kørt igennem systemet hos forhandleren. Men alligevel ville det da være rart at vide, om man skal skyde nytåret ind med en milliongevinst.

  • Uge 38. Kvickly i Holstebro, Brogaardsvej 6.
  • Uge 42. SuperBrugsen Ølgod, Torvet 20.
  • Uge 48. LetKøb, Bredningen 101, Manna
  • Uge 49. Kup, Bymidten 4, Terndrup
  • Uge 50. Kvickly, Østergade 4, Sønderborg
  • Uge 50. Taars Døgnbutik, Bredgade 73, Taars
Det her har måske også din interesse