Det er bare mig ...

Big Bang og det usynlige univers

Videnskabsforedrag på Toldkammeret

Foto: NASA

Mørkt stof og mørk energi udgør 95 % af universet. Men vi ved faktisk ikke, hvad det er. Uden det mørke stof ville vi og livet imidlertid ikke eksistere. Løfter den nyeste forskning i kosmologi sløret for, hvad det usynlige univers egentlig består af? Det finder du af, når vi livestreamer foredraget Big Bang og det usynlige univers fra Aarhus Universitet den 21. november i Toldkammeret

Aftenens foredrag holdes af professor i astronomi Steen Hannestad, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet. Vi ved, at universet begyndte i et Big Bang. Vi ved, at det udvider sig hurtigere og hurtigere, men vi ved ikke med sikkerhed hvorfor. Den mest sandsynlige forklaring er, at vores univers er fyldt med mørk energi. Vi ved også, at galakser, herunder vores egen Mælkevej, aldrig var blevet dannet, hvis ikke universet også var fyldt med mørkt stof – en eksotisk type stof, der er usynligt, men som påvirker sine omgivelser via tyngdekraften. Uden det mørke stof var stjerner og planetsystemer heller ikke blevet dannet, og vi og livet ville ikke eksistere. På nuværende tidspunkt ved vi, at det mørke stof og den mørke energi udgør 95 % af alt, der er i universet – men vi ved ikke, hvad det faktisk er!

Foto: Jason Blackeye
Foto: Jason Blackeye

I foredraget bliver du opdateret på den nyeste forskning i kosmologi. Og vi ser på perspektiverne for om forskningen i de kommende år kan give os svar på, hvad det usynlige univers egentlig består af.

PRAKTISKE INFORMATIONER

DATO: Tirsdag, 21. nov. 2017

STED: Toldkammeret / Store sal

VARIGHED: 19.00-21.00

ENTRÉ: Fri entré, men tilmelding via ‘køb-billet’ på kuto.dk

TIDSPUNKT: Kl. 19.00

DØRENE ÅBNES: Kl. 18:30

ARRANGØR: Kulturværftet og Aarhus Universitet