Det er bare mig ...

Komedien, hvor alt går galt …

Komedien, hvor alt går galt er en vanvittig og prisvindende slapstickfarce, der i flere sæsoner har blæst latterorkaner ind over Londons West End. Nu får Komedien, hvor alt går galt Danmarkspremiere på Folketeatret. 

En ambitiøs amatørteatertrup kaster sig ud i et spil om et mordmysterie i bedste Agatha Christie-stil, men de har desværre ikke styr på ret meget andet end spilleglæden. Scenografien lever sit eget liv, rekvisitterne er aldrig hvor de skal være, replikkerne falder ikke til tiden, men til gengæld snubler de glade amatører over møbler og medspillere og hele tiden på det forkerte tidspunkt.

A MASTERPIECE OF MALFUNCTIONTHE TIMES

Med en blanding af Mr. Bean, Charlie Chaplin og Monty Python er der lagt op til et grin af de helt store. På scenen kan publikum glæde sig til at opleve Gordon Kennedy, Troels Malling, Jakob Højlev Jørgensen, Kristian Holm Joensen, Marie Mondrup, Jesper Riefensthal, Patricia Schumann og Peter Schlie Hansen.

Geir Sveaass iscenesætter, og Søren Glad står bag scenografien.

Komedien, hvor alt går galt er på turne i hele Danmark fra den 21. september til den 21. november. Læs mere på www.folketeatret.dk

Komedien, hvor alt går galt

Forfattere: Henry Lewis, Jonathan Sayer og Henry Shields
Oversættelse: Henrik Lykkegaard
Instruktion: Geir Sveaass
Scenografi: Søren Glad
Staging: Jeanette Binderup-Schultz
Stunt: David Owe

Det her har måske også din interesse