Det er bare mig ...

Fra toldby til industriby til turistby … til levende by?

Debat på Kulturværftets fødselsdag

Foto: Thomas Gundel

Tirsdag den 10. oktober 2017 fylder Kulturværftet i Helsingør 7 år. Kulturhuset markerer dagen med et stort debatarrangement om mødet mellem den historiske by og den moderne arkitektur.

Foto: Nicolai Brix
Foto: Nicolai Brix

Med konkret afsæt i Helsingør, hvor bølgerne ofte går højt i den offentlige debat, når der skal bygges nyt i den gamle bykerne, vil en historiker, en kunsthistoriker og filosof og en arkitekt udgøre debat-panelet.

Debatten kommer bredt omkring, og spørgsmålene er mange: Skal arkitekten have respekt for det historiske perspektiv, eller kan man betragte ethvert nybyggeri som et blankt kanvas? Hvordan sikrer man, at nye byområder bliver autentiske og ikke kun fungerer som spektakulære kulisser? Må man ikke bygge højt, når der kun ligger lave, historiske bygninger rundt om?

Debatten er en del af talk-formatet Samtaler på kanten, der arrangeres i et samarbejde mellem Folkeoplysningens Samråd i Helsingør og Kulturværftet.

Praktiske informationer

TID: Tirsdag, 10. okt. 2017, kl. 19.00 (Dørene åbnes kl. 18.30)

STED: Kulturværftet: Lille Scene

VARIGHED: 2 timer inkl. pause

ENTRÉ: 140 kr. inkl. gebyr – unummererede pladser

Det her har måske også din interesse