Det er bare mig ...

Audi AI køpilot i den nye A8

Audi AI traffic jam pilot in the new Audi A8

Med Audi AI køpilot præsenterer mærket med de fire ringe det første system i verden, som giver mulighed for SAE level 3 højautomatiseret kørsel. Bilen kan overtage kørselsopgaven i kø eller tætkørende motorvejstrafik med op til 60 km/t. Med køpiloten aktiveret behøver føreren ikke længere permanent at overvåge kørslen. Føreren skal blot være klar til at overtage ansvaret for kørslen igen, når systemet opfordrer til det.

Føreren aktiverer køpiloten med AI-knappen på midterkonsollen. På motorveje og flersporede motortrafikveje med fysisk adskillelse til den modsatte vejbane overtager systemet kørselsopgaven, hvis limousinen kører i kolonnekørsel med maksimalt 60 km/h. Køpiloten kan klare igangsætning, acceleration, styring og opbremsning i sin vognbane. Den behersker også krævende situationer som biler, der skærer tæt ind foran. De styresignaler, som systemet har brug for til højautomatiseret kørsel, får det fra den centrale førerassistentstyreenhed (zFAS) og fra en redundant datafusion i radarstyreenheden.

Flyt foden fra speederen og fjerne hænderne fra rattet

Når køpiloten er aktiv, kan føreren flytte foden fra speederen og fjerne hænderne fra rattet. Føreren skal ikke længere overvåge bilen permanent, men kan i stedet afhængigt af den gældende lovgivning i landet beskæftige sig med noget andet, der understøttes af bilens eget infotainmentsystem. Føreren skal dog være klar til at overtage ansvaret for kørslen igen, når systemet opfordrer til det. Audi virtual cockpit leverer i denne situation visninger af bilen bagfra og slørede markering på vejen, som symboliserer bevægelsen af og området omkring den nye A8.

Sikkerhed

Med køpiloten aktiveret kontrollerer et kamera, om føreren i givet fald er parat til at overtage rattet igen. Det analyserer blandt andet hovedet og øjnenes position og bevægelse for at generere anonymiserede data. Hvis føreren eksempelvis har lukket øjnene i længere tid, opfordrer systemet vedkommende til at udføre kørselsopgaven igen. Der kommer en opfordring til at overtage i flere trin. Hvis hastigheden stiger til over 60 km/t, eller køen begynder at opløses, meddeler køpiloten også føreren, at denne selv skal udføre kørselsopgaven igen. Hvis føreren ignorerer denne anvisning og de efterfølgende advarsler, bremser A8’eren kontinuerligt ned til stilstand i sin vognbane.

TechDay piloted driving
Audi AI traffic jam pilot in the new Audi A8

Lanceringen af Audi AI køpilot kræver for hvert enkelt land ud over klarhed omkring de lovmæssige rammebetingelser også en specifik tilpasning og test af systemet. Derudover skal der tages højde for forskellige godkendelsesprocesser over hele verden og deres frister. Af disse årsager kommer Audi til at lancere køpiloten i den nye A8 trin for trin afhængigt af de lovmæssige bestemmelser i det pågældende land.

Det her har måske også din interesse