Det er bare mig ...

KIA kan fejre 10 år med den ikoniske “Tigernose” kølergrill

KIA Stonic

For ti år siden ved IAA 2007 præsenterede KIA konceptbilen Kee – en sports coupé, som var den længe ventede debut fra KIAs nye chefdesigner Peter Schreyer. Han legede sig frem til udgangspunktet for KIAs nye designsignatur, og den havde en så vellykket signaturkarakteristika, at den har defineret alle KIA modeller lige siden: ”Tigernose” grillen.

Den ikoniske frontgrill giver KIAs modeller et særdeles sikkert udtryk. I lyset af KIAs nylige vækst er denne selvsikkerhed helt sikkert berettiget. Med salgstal der er tredoblet siden 2006, og 30 designawards i hhv. Red Dot og iF Design Awards siden 2009 – har den ikoniske Tigernose hjulpet den design-ledede udvikling af mærket, og transformeret den globale opfattelse af KIA.

I 2007 havde KIA allerede en høj standard for kvalitet og værdi for pengene. Dette blev slået fast med KIAs 7-års fabriksgaranti på cee’d, som virksomheden lancerede i 2007. Hvad mærket havde brug for, var en klar designfilosofi og et signaturudtryk, der ville hjælpe kunder med at genkende hver enkelt model som en KIA.

Peter Schreyer fik absolut frihed til at udvikle denne designfilosofi: “At få carte blanche til at udvikle hele designsproget for et bilmærke er meget sjældent og en bemærkelsesværdig ære. En dag vil Kee ses som udgangspunkt for KIAs nye design-ledede vision.”

Peter Schreyer - KIA
Peter Schreyer – KIA

Schreyer opsummerede sin omfattende KIA designfilosofi som “enkelheden af den lige linje”. Og om den ikoniske ”Tigernose” siger han: “KIA ansigtet ligner en tiger – kraftfuld, finurlig dog stadig bekendt. Men dette design startede ikke med ideen om en tigernæse. Det er snarere et produkt af mange lange arbejdstimer med det formål at skabe et DNA, der er unikt for KIA.”

Udover at være Chief Design Officer for KIA er Peter Schreyer også én af tre presidents for selskabet og Chief Designer i Hyundai-Kia Group. Han er leder af KIAs designteam, som omfatter næsten 300 ansatte, der arbejder i de tre KIA Design Centre i hhv. Namyang (Korea), Irvine (Californien) og Frankfurt.

Ti år efter

2017 Kia StonicTi år efter verdenspremieren på ”Tigernose” grillen, præsenterer KIA sin nyeste udgave af ”Tigernose” grillen i form af KIA Stonic på Frankfurt Motor Show senere denne måned. Det er første gang KIA Stonic vises for offentligheden, og med denne nylancering debuterer mærket i B-CUV segmentet, et relativt nyt, men hurtigt voksende segment. KIA Stonic kommer til salg i Danmark til oktober i år. 2017 markerer også lanceringen af den vildeste ”Tigernose” nogensinde: Den nye KIA Stinger, som er den hurtigst accelererende KIA nogensinde. Stinger kommer til salg i Danmark ultimo 2017.

 

Det her har måske også din interesse