Mercedes X-Klasse

En pickup i premiumklassen med alt, hvad det indebærer af både komfort og luksus

Mercedes introducerer nu X-Klassen, som tager premium-oplevelsen i pickup-segmentet til et helt nyt niveau. Den nye X-Klasse kombinerer pickuppens klassiske fordele med komfort, design, køreglæde og sikkerhed ligesom de andre Mercedes-biler. X-Klassen kommer til Danmark allerede til november.

Pickuppernes popularitet vokser verden over. Konceptet med firhjulstræk, høj frigang og lad passer både den til en aktiv livsstil og mange virksomheder. Det fungerer lige så godt til ny-skudt vildt, mountainbikes og skiudstyr, som til cementsække og motorsave.

Luksus og komfort

Den nye Mercedes X-Klasse gør det muligt for endnu flere at se pickuppen som et interessant alternativ til en SUV. Det er første gang, en bilfabrikant har udviklet en pickup i premiumklassen med alt, hvad det indebærer af både komfort og luksus.

”X-Klassen er den første pickup med overbevisende personbilsegenskaber,” siger Volker Mornhinweg, Head of Mercedes-Benz Vans.

X-Klassen kommer til Danmark i tre forskellige udgaver: Basis-udgaven PURE egner sig godt til funktionelle opgaver, PROGRESSIVE er en mere rå model, mens POWER er den luksuriøst-betonede udgave.

De, som er vant til premium-oplevelsen i en Mercedes, vil øjeblikkeligt føle sig hjemme i X-Klassen. Den tilbyder ikke mindre end seks forskellige indtræk – hvoraf to er læder – og dertil kommer tre forskellige interiør-linjer og forskellige versioner af loftsbeklædningen.

Bilen kan fås i ni forskellige farver og med 17-, 18- eller 19-tommers fælge. Bilen laster ca. 1.000 kg og trækker op til 3.500 kg.

Kan bestilles fra september

Mercedes Benz X-KlasseX-Klassen introduceres i første omgang som X 250 d (190 hk) og X 220 d (163 hk). Spærredifferentiale samt firhjulstræk med reduktionsgear findes som tilvalg. X-Klassen kan bestilles i Danmark fra medio september, hvor priserne også vil være tilgængelige, og de første biler forventes leveret til november.

Topmodellen X 350 d 4MATIC med en diesel V6-motor på 258 heste og permanent 4MATIC firhjulstræk rammer Danmark i løbet af sommeren 2018.

Komfort og terrænegenskaber

Der er lagt meget arbejde i at skabe en bil med stor komfort og høj sikkerhed. X-Klassen har skivebremser hele vejen rundt og stærkere LED-lygter end nogen anden pickup. Sikkerhedsudstyret inkluderer blandt andet syv airbags, bremseforstærker, Active Lane Keeping-assistent og Færdselstavleassistent. 360°-kamera findes som tilvalg. Spiralfjedre på alle fire hjul, lang akselafstand og en sporvidde på 162 cm giver både gode køreegenskaber og høj komfort.

Mercedes Benz X-KlasseLigesom andre Mercedes-modeller er X-Klassen udstyret med ”Mercedes me”. Det betyder, at bilen har sit eget SIM-kort, der giver information om bilens position, brændstofniveau og anden driftsstatus direkte i en app. Bilen giver også selv information om servicebehov til værkstedet og kan selv ringe efter hjælp i tilfælde af en ulykke. Mercedes me giver også mulighed for Live Traffic Information, som opdaterer med information om ulykker eller kø direkte i navigationen og selv regner nye ruter ud.

Det her har måske også din interesse Mere fra forfatteren

Efterlad et svar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.

Se venligst vores Fortrolighedspolitik for yderlig information