Den mest kraftfulde Porsche 911’er nogensinde…

Den nye 911 GT2 RS med 700 hk, baghjulstræk, motorsportsundervogn og bagakselstyring

Porsche præsenterer den mest kraftfulde 911er nogensinde

Den hurtigste og mest kraftfulde gadeversion af 911 kommer nu på gaden: Den nye 911 GT2 RS fik  verdenspremiere på Festival of Speed i Goodwood, Storbritannien (30. juni til 2. juli). Det centrale element i supersportsvognen er en boxermotor med biturbo og 700 hk. Denne motor sender den topersoners bil med en totalvægt på 1.470 kg inklusive fuld tank fra 0-100 km/t på 2,8 sek. Tophastigheden for den baghjulstrukne coupé er 340 km/t. Takket være den motorsportslignende motor overgår den nye 911 GT2 RS med 80 hk forgængermodellens 3,6-liters motor og leverer et drejningsmomentet på 750 Nm (plus 50 Nm).

Porsche 911 GT2 RSMotoren er baseret på 3,8-liters-motoren i 911 Turbo S med 580 hk. For at opnå en højere ydelse sørger nogle større turboladere for at presse mere procesluft ind i forbrændingskamrene. Ved høj belastning sørger et nyt ekstrakølesystem for optimal køling. Ved meget høje temperaturer oversprøjter det ladeluftkøleren med vand. Derved bliver gastemperaturen i overtryksområdet sænket. Samtidig sikrer dette en optimal kraftudfoldelse også under ekstreme betingelser.En GT-specifikt afstemt 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse (PDK) muliggør i den nye GT2 RS kraftoverføring uden afbrydelse af trækkraften. Det specielt udviklede udstødningssystem består af ekstra let titan og vejer ca. 7 kg mindre end udstødningssystemet på 911 Turbo. Det sørger for en fantastisk emotionel lyd.

Lanceringen af supersportsvognen fejrer Porsche Design i første ombæring med et særligt ur. Kronograf 911 GT2 RS, som leder tankerne i retning af motorsporten, er forbeholdt ejere og kan udelukkende bestilles sammen med den nye GT-model fra den 30. juni 2017 i dit Porsche Center.

Motorsportsundervogn for suveræn dynamik i sving

Sportslig disciplin er det dominerende element i alle detaljer. Hastighederne i sving, som 911 GT2 RS kan nå takket være sin formfuldendte motorsportsundervogn med bagakselstyring og Ultra High Performance-dæk (UHP), er på niveau med supersportsvogne. Som alle andre GT-sportsvogne er den nye topmodel også udstyret med det specielt afstemte PSM med Sport-indstilling, som er skræddersyet til at opnå en optimal køredynamik. Sammen med den markante hækspoiler understreger store luftindtag og luftudtag, at det er aerodynamikken, der bestemmer formen og designet. De store og brede dæk (265/35 ZR 20 forrest og 325/30 ZR 21 bagest) sørger for fortrinlige bremse- og sideføringskræfter. 911 GT2 RS er som standard udstyret med bremserne Porsche Ceramic Composite Brake (PCCB). Forskærmene, hjulkasseudluftningerne, den øverste del af Sport Design-sidespejlene, luftindtagene i sidedelene bagi og elementer på bagenden er ligesom mange af interiørkomponenterne fremstillet af kulfiberforstærket kunststof (CfK). Også motorhjelmen er fremstillet af kulfiber for at opnå en maksimal vægtbesparelse, og taget er som standard fremstillet af magnesium. Begge karrosserikomponenter har en bred fordybning i længderetningen.

Weissach-pakke (ekstraudstyr) med en vægtfordel på 30 kg

Det er altid muligt at optimere præstationerne yderligere – det gælder også 911 GT2 RS. Til det formål har ingeniørerne hos Porsche sammensat Weissach-pakken (ekstraudstyr), med hvilken det er muligt at opnå en vægtbesparelse på ca. 30 kg. Den omfatter endnu flere elementer af kulfiberforstærket kunststof og titan. Eksempelvis er taget og stabilisatorerne og forbindelsesstængerne på begge aksler fremstillet af kulfiber. Ved hjælp af magnesiumfælge opnås en reducering af både totalvægten og de uaffjedrede masser, hvilket giver endnu bedre undervognsegenskaber. Som et optisk kendetegn er bagagerumsafdækningen og taget af kulfiber forsynet med en central dekorstribe i bilens farve.

Interiør med et markant sportsligt præg

I kabinen i 911 GT2 RS er det som standard rød Alcantara, sort læder og interiørkomponenter af kulfiber, der dominerer billedet. Takket være GT2 RS-sportsrattet med skiftekontakter er det hurtigt at skifte gear på en sportslig måde med hænderne. Føreren og forsædepassageren oplever køredynamikken fra supersportsvognen siddende i skålformede helsæder fremstillet af kulfiber. Som i alle andre 911-modeller overtager Porsche Communication Management (PCM) også her opgaven som central betjeningsenhed til audio, navigation og kommunikation. Til standardudstyret hører desuden også Connect Plus-modulet og Porsche Track Precision-appen. Den giver mulighed for en detaljeret registrering, visning og analyse af kørselsdata på kundens smartphone.

Chrono-pakken (ekstraudstyr) udvider PCM-funktionerne med en performance-indikator, der kan anvendes til at få vist, gemme og analysere omgangstider. Desuden inkluderer den et stopur i instrumentpanelet med analog og digital visning. I 911 GT2 RS omfatter Chrono-pakken desuden en omgangstæller. Ved hjælp af den eksterne markør på en start/mål-strækning er det muligt at måle omgangstiderne præcist ved hjælp af Porsche Track Precision-appen.

Uret designet eksklusivt til bilen: Porsche Design-kronografen 911 GT2 RS

Som et eksklusivt tilbud til kunderne til den nye sportvognstopmodel har Porsche Design i samarbejde med Porsche Motorsport udviklet kronografen 911 GT2 RS, som er forbeholdt ejere af 911 GT2 RS. Dens centrale element er et urværk – det første af slagsen, som er udviklet af Porsche Design selv og er resultatet af tre års arbejde. Kaliber 01.200 omfatter en flyback-funktion, en belastningsoptimeret urværksbro og udleveres med et officielt COSC-nøjagtigshedscertifikat. Huset er fremstillet af let titan.

Porsche Design-kronografen 911 GT2 RSFlyback-funktionen er inspireret af motorsporten og er en særlig detalje ved Porsche uret. Ved en konventionel kronograf skal man trykke tre gange på knapperne for at måle på hinanden følgende tidsintervaller: For at stoppe kronografen, for at nulstille den og for at foretage en ny måling.

I forbindelse med en kronograf med flyback-funktion foregår alt dette automatiseret og lynhurtigt. Stopfunktionen og den løbende tidsvisning er optisk markeret ved hjælp af gule markeringer. I mange af urets detaljer finder man henvisninger til supersportsvognen. Optræksrotoren af Wolfram har fælgen på 911 GT2 RS som forbillede. Urskiven er fremstillet af kulfiber. Tidsvisningens grafik ligner den, der er brugt i kombiinstrumentet og omdrejningstælleren. Det er udelukkende muligt at bestille 911 GT2 RS og dens urpendant i et Porsche Center. Bil og ur produceres individuelt ud fra kundens ønsker og udleveres samlet.

Priser

911 GT2 RS koster i Danmark fra kr. 5.525.917 inklusive moms og landespecifikt udstyr.

Brændstofforbrug

911 GT2 RS: Brændstofforbrug ved blandet kørsel 8,5 km/l; CO2-emissioner 269 g/km

Porsche 911 GT2 RS

Det her har måske også din interesse Mere fra forfatteren

Efterlad et svar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.

Se venligst vores Fortrolighedspolitik for yderlig information