Selene Muñoz & Piazzolla Orchestra

på Kulturværftet i Helsingør

Selene Muñoz

Den dansk-spanske danser Selene Muñoz gæster Kulturværftet den 6. september med den svenske perkussionist Stephan Jarl og Piazzolla Orchestra.

En sensuel forestilling, der præsenterer musik af den argentinske tango nuevo-mester Astor Piazzolla og den spanske dans flamenco, der mødes i en eksplosiv fusion på scenen. Stilarter fra to kulturer, begge med rødder i gade-improvisation og en flydende kommunikationen mellem udøverne, der bunder i en historik, der strækker sig flere hundrede år tilbage i tiden.

Selene MuñozDen Reumert-nominerede dansk-spanske danser Selene Muñoz fortolker flamenco-dansen og tango-musikken og giver de traditionsrige stilarter en moderne make-over. Selene Muñoz hører til blandt verdens bedste flamenco-dansere, hun er rost til skyerne af internationale anmeldere og har danset på nogle af verdens største scener, heriblandt Guggenheim Museum i New York og Tchaikovsky Concert Hall i Moskva.

Piazzolla OrchestraI denne forestilling akkompagneres hun af den svenske perkussionist Stephan Jarl og den danske trio fra det kendte Piazzolla Orchestra: violinist Philippe Benjamin Skow, harmonikaspiller Bjarke Mogensen og Jesper Thorn på kontrabas. Alle prisvindende og anerkendte musikere inden for dansk klassisk musik og jazz med stor indsigt i tango nuevoens sensuelle og fængende opbygning.

Dato,tid, sted og pris

6. sep. / Kl. 20.00 / Kulturværftet / 275 kr. inkl. gebyr / Num. siddepladser

Det her har måske også din interesse Mere fra forfatteren

Efterlad et svar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.

Se venligst vores Fortrolighedspolitik for yderlig information