Den nyeste generation af Peugeot 308

Med afsløringen af den nyeste generation af Peugeot 308, skrives endnu et kapitel i historien om Peugeot 308. Designet er stramt med en ny front med en markant kølergrill, der indrammer det stolte løvelogo, og alle versioner har en unik LED lyssignatur.

Kabinen er udstyret med det karakteristiske Peugeot i-Cockpit, der bl.a. indeholder en optimeret kapacitiv touch skærm med 3D satnav og ny grafik, som giver nemt adgang til alle væsentlige funktioner. Peugeot 308 vil desuden kunne fås med de samme avancerede køreassistancesystemer, som blev lanceret med den nye 3008.

Både benzin- og dieselmotorerne er udstyret med et nyt anti-forureningssystem, som betyder, at Peugeot allerede nu kommer Euro 6.2 normen i forkøbet. Samtidig er der fokus på køreglæden med introduktionen af en helt ny BlueHDi motor med 130 hk S&S og ikke mindst en 8-trins automatgearkasse på GT-versionen med BlueHDi 180 hk S&S.

PEUGEOT 308Stramt og elegant design

I både hatchback- og stationcar-udgaven er designet karakteriseret af velafbalancerede proportioner i alle seks udstyrsniveauer: Access, Active, Allure, Gt-Line, GT og GTi. Linjerne, der følger bilens indre mekanik helt tæt, udstråler både kvalitet og styrke, som et velsiddende skræddersyet jakkesæt. Dette understreges af en ny og mere vandret motorhjelm med en lodret kølergrill, der indeholder løvelogoet og omkranses af en karakteristisk LED lyssignatur. Den muskuløse forkofanger med tre luftindtag til køling af motoren antyder bilens dynamiske køreegenskaber og appetit på sving.

Køreassistancesystemer

PEUGEOT 308Der er mulighed for at udstyre den nye 308 med flere køreassistancesystemer, der alle er seneste generation, heriblandt Active Safety Brake og Active Lane Departure Warning. Samtidig er 308 den første PSA model til at få cruise control med en stopfunktion (på automatisk gearkasse) eller en 30 km/t funktion (på manuel gearkasse).

Peugeot i-Cockpit inkluderer Mirrorscreen, der er kompatibelt med Mirrorlink, Android Auto og Apple Carplay. Det nye satnav system sikrer en hurtig respons og nem adgang til alle funktioner, der ligesom på den nye 3008 nu står på dansk.

Effektive motorer

Motorprogrammet for den nye 308 er en ideel kombination af performance og lavt brændstofforbrug. Peugeot er en af de første bilproducenter til at imødekomme introduktionen af Euro 6.2 normen, hvilket kommer den nye 308 til gode. Den introduceres både med opdaterede og helt nye motorer.

BlueHDi S&S dieselmotor med 130 hkDen anerkendte tre-cylindrede benzinmotor, PureTech 130 hk S&S, har fået foretaget en gennemgribende opdatering med bl.a. et forbedret anti-forureningssystem, der reducerer emissioner mere effektivt. Den har fået optimeret det direkte indsprøjtningssystem for at opnå en endnu mere kontrolleret forbrænding, og udstødningsgassen passerer først gennem en katalysator og derefter et partikelfilter uden additiv.

Med den nye 308 tilbyder Peugeot for første gang sin nye BlueHDi S&S dieselmotor med 130 hk. Forbrændingen er forbedret med et nyt patenteret forbrændingskammer, hvis effektivitet er testet og bevist under 24-timers løbet Le Mans. SCR katalysatoren er placeret så tæt på motoren som muligt for at opnå hurtigst muligt efterbehandling, hvilket sikrer en effektiv reduktion af partikler og emissioner.

tre-cylindrede benzinmotor, PureTech 130 hk S&SPeugeot præsenterer desuden en ny 8-trins automatisk gearkasse, der er udviklet i samarbejde med de japanske specialister hos Aisin. Den giver et smidigt gearskifte og Stop&Start fra 20 km/t. Den er eksklusiv for GT-versionen og er kombineret med BlueHDi 180 hk dieselmotoren.

Den nye Peugeot 308 produceres på Peugeot-fabrikken i Sochaux.

Det her har måske også din interesse Mere fra forfatteren

Efterlad et svar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.

Se venligst vores Fortrolighedspolitik for yderlig information