Forbedret, lysstærk telezoom og ny billedstabiliseret vidvinkelzoom fra Tamron

Tamron SP 70-200mm F/2.8 Di VC USD G2

Tamrons meget populære 70-200mm F/2.8 kommer nu i en nydesignet version med mange vigtige forbedringer i både billedkvalitet og ydeevne. Samtidig lanceres en ny 10-24mm vidvinkelzoom til APS-C med billedstabilisering, mere effektiv fokusmotor og et mere avanceret optisk design.

Tamron har i længere tid arbejdet målrettet på at skabe et objektivsortiment i høj kvalitet til den kræsne bruger, med en klar fornemmelse af kvalitet i både konstruktion, udseende og funktion. De nye objektiver Tamron SP 70-200mm F/2.8 Di VC USD G2 og Tamron 10-24mm F/3.5-4.5 Di II VC HLD følger denne filosofi i alle henseender. Objektiverne kommer med fatning til Canon og Nikon, men mens telezoomen passer til både fuldformat og APS-C, er vidvinkelzoomen lavet til APS-C-formatet. Begge objektiver er dog kompatible med Tamrons Tap-in Console, som gør det muligt for brugeren selv at finjustere funktioner som autofokus og billedstabilisering.

Tamron SP 70-200mm F/2.8 Di VC USD G2
Tamron SP 70-200mm F/2.8 Di VC USD G2

Tamron SP 70-200mm F/2.8 Di VC USD G2 – hurtigere, skarpere og mere professionel

Med den lysstærke telezoom SP 70-200mm F/2.8 Di VC USD G2 har Tamron skabt et objektiv, som er blevet endnu bedre til krævende action-motiver, naturfotografering og portrætter end sin allerede kompetente og populære forgænger. G2 står for Generation 2, og forbedringerne er så omfattende, at der virkelig er tale om et generationsskifte.

Udseendet er blevet endnu mere eksklusivt med metalchassis og en flot blanksort overflade. Ligesom tidligere er objektivet vejrsikret, men stativfatningen er blevet redesignet og er nu Arca Swiss-kompatibel. Den er lavet af en let magnesiumlegering, hvilket giver en lavere vægt, men bibeholder styrken.

Mere stabil ved panorering

Autofokussen, som drives af Tamrons ultralydsmotor USD (Ultrasonic Silent Drive), er blevet både hurtigere og sikrere til at stille skarpt takket være brugen af to kraftige mikroprocessorer og en finjusteret fokusalgoritme. Nærgrænsen er desuden kortet ned til 0,95 meter mod tidligere 1,3 meter.

Billedstabiliseringen, VC (Vibration Compensation), kan nu give skarpe billeder ved næsten 5 trin længere lukkertid, end man normalt kan klare på frihånd. Den har desuden fået to helt nye funktioner; den ene bruges til panorering (kun vertikale rystelser modvirkes), og den anden aktiverer først stabiliseringen ved eksponeringsøjeblikket, og bliver dermed endnu mere effektiv.

Optik til krævende sensorer

Tamron har også foretaget en gennemgang af den optiske konstruktion. Blandt objektivets 23 linseelementer er der LD- og XLD-glas (Low Dispersion respektive eXtra Low Dispersion), som forhindrer kromatisk aberration. Tamrons antirefleksbehandling eBand Coating modvirker strejflys og sløring. Resultatet er større kontrast og opløsning og et generelt bedre skarphedsindtryk tilpasset nutidens meget pixeltætte billedsensorer.

Også tegning af uskarphed, “bokeh”, er forbedret i hele brændviddeområdet og gør Tamrons nye telezoom endnu mere egnet til portræt- og bryllupsfotografering end sin forgænger. Slutteligt er frontlinsen blevet behandlet med vand- og fedtafvisende fluorid, som gør den nemmere at rengøre.

SP 70-200mm F/2.8 Di VC USD G2 er kompatibel med telekonverterne TC-X14 og TC-X20, som øger brændvidden med 1,4x, hhv. 2x. Sidstnævnte forvandler objektivet til en telezoom på 140-400mm F/5.6 med bibeholdt autofokus på mange SLR-kameraer.

  • Forbedret optisk konstruktion for større skarphed og mere attraktiv bokeh
  • Antirefleksbehandling med eBand Coating
  • Billedstabilisering, VC (Vibration Compensation) som nu klarer op til 5 lukkertrin. Tre mulige modi for optimal funktion ved alle slags motiver
  • USD-motor (Ultra Sonic Silent Drive) giver lydløs fokusering og mulighed for manuel finjustering
  • Hurtigere og sikrere autofokus end med den tidligere version
  • Kortere nærgrænse, 0,95 meter mod tidligere 1,3 meter
  • Nyt og eksklusivt udseende og chassis i metal giver en luksuriøs fornemmelse
  • Vejrforseglinger og frontlinse med fluorid-behandling beskytter objektivet mod fugt og støv
  • Arca Swiss-kompatibelt stativgevind giver en hurtigere og nemmere håndtering
  • Elektromagnetisk blænde, også med Nikon-kameraer
  • Mulighed for at opdatere firmware og finjustere AF og VC med Tamron TAP-in Console
  • To telekonvertere kan fås som tilbehør, TC-X14 og TC-X20. Giver brændvidder op til 400 mm
  • Brændvidde: 70-200mm
  • Lysstyrke: F/2.8
  • Billedformat: 35mm (fuldformat). Også kompatibel med APS-C
  • Billedvinkel (diagonal): 34°21´ – 12°21´ (med fuldformatssensor), 22°33´ – 7°59´ (med APS-C sensor)
  • Elementer/grupper: 23 / 17
  • Nærgrænse: 0,95 m
  • Maks. forstørrelsesforhold: 1:6.1
  • Filterstørrelse: 77mm
  • Mindste blænde: F/22
  • Antal blændelameller: 9
  • Længde (uden modlysblænde): 193,8 mm (Canon), 191,7 mm (Nikon)
  • Vægt (med stativgevind): 1.500 g (Canon), 1.485 g (Nikon)
  • Tilbehør (medfølger): Modlysblænde, stativgevind, objektivdæksel, etui
  • Fatninger: Canon og Nikon
Tamron 10-24mm F/3.5-4.5 Di II VC HLD
Tamron 10-24mm F/3.5-4.5 Di II VC HLD

Tamron 10-24mm F/3.5-4.5 Di II VC HLD – vidvinkel og billedstabilisering

Den nye vidvinkelzoom Tamron 10-24mm F/3.5-4.5 Di II VC HLD indeholder en række vigtige forbedringer sammenlignet med den tidligere version, men den tydeligste forskel er introduktionen af billedstabilisering, VC (Vibration Compensation). Ved hjælp af denne kan man nu fotografere med fri hånd under lysforhold, som tidligere krævede stativ.

Flere linser og specialglas

Objektivet, som er konstrueret til APS-C-formatet, har også fået metalchassis og et design hen ad Tamrons luksuriøse SP-objektiver. Trods et brændviddeområde modsvarende ca. 16-37mm for fuldformat er det alligevel kompakt og vejer kun 440 gram i både Canon- og Nikon-versionen. Der er ligeledes sket betydningsfulde ændringer indvendigt. Den optiske konstruktion er blevet mere avanceret for at matche de stadigt stigende krav.

Tamron 10-24mm F/3.5-4.5 Di II VC HLD anvender 16 linser i 11 grupper, 4 linser mere end hos forgængeren. Her er bl.a. asfæriske og hybrid-asfæriske linseelementer, som giver maksimal skarphed over hele billedfeltet, samt linser af LD- og XLD-glas, som modvirker kromatisk aberration. Samtidig forhindrer overfladebehandlingen BBAR Coating forekomsten af reflekser og kontrastsænkende strejflys.

Fokus med manuel finjustering

For at give en hurtig og jævn skarphedsindstilling med den nye optiske konstruktion, drives autofokus nu af Tamrons stærke HLD-motor (High/Low Torque Modulated Drive). Den giver også brugeren mulighed for når som helst at foretage en manuel finjustering af skarpheden, uden at man først skal ændre fokuslåsen. En anden nyhed er, at blænden er elektromagnetisk styret, også i Nikon-versionen.

Tamron 10-24mm F/3.5-4.5 Di II VC HLD har som tidligere et almindeligt 77mm filtergevind til glæde for bl.a. landskabs- og rejsefotografer.

  • Kompakt zoomobjektiv med stort vidvinkelområde til APS-C, modsv. ca. 16-37 mm i fuldformat
  • Nyt, eksklusivt udseende i tråd med Tamrons premiumobjektiver
  • Billedstabilisering, VC (Vibration Compensation), øger muligheden for håndholdt fotografering i dårlige lysforhold
  • Avanceret optisk konstruktion med bl.a. asfæriske linser, XLD-glas og BBAR Coating modvirker optiske fejl som sfærisk og kromatisk aberration samt sløring ved modlys
  • HLD-motor (High/Low Torque Modulated Drive) giver en jævn og stabil fokusering og tillader manuel finjustering
  • Mulighed for at montere filter for kreative effekter (77 mm gevind)
  • Elektromagnetisk blænde, også med Nikon-kameraer
  • Kompatibel med Tamron TAP-in Console, så brugeren kan opdatere firmware og finjustere AF og VC
  • Brændvidde: 10-24mm
  • Lysstyrke: F/3.5-4.5
  • Billedformat: APS-C
  • Billedvinkel (diagonal): 34°21´ – 12°21´ (med fuldformatssensor), 22°33´ – 7°59´ (med APS-C sensor)
  • Elementer/grupper: 16 / 11
  • Nærgrænse: 0,24 m
  • Maks. forstørrelsesforhold: 1:5.3
  • Filterstørrelse: 77mm
  • Mindste blænde: F/22-29
  • Antal blændelameller: 7
  • Længde (uden modlysblænde): 84,6 mm (Canon), 82,1 mm (Nikon)
  • Vægt (med stativgevind): 440 g (Canon), 440 g (Nikon)
  • Tilbehør (medfølger): Modlysblænde, objektivdæksel
  • Fatninger: Canon og Nikon

Pris og levering

Tamron 10-24mm F/3.5-4.5 ventes hjem slut marts. Pris endnu ikke tilgængelig.

Tamron SP 70-200mm F/2.8 G2 ventes hjem slut februar til vejl. udsalg DKK 12.399,-

Det her har måske også din interesse Mere fra forfatteren

Efterlad et svar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.