Det er bare mig ...

Mobilen var ikke med til julemiddagen

Da vi samlede familien til årets julemiddag, sænkede julefreden sig ikke blot omkring bordet, men også over mobilnetværket. Dataforbruget på mobilnetværket faldt markant mellem kl. 17 og 22, da det var tid til juleand og en tur rundt om juletræet.

Danskerne er et digitalt folkefærd. Næsten alle danskere er på nettet dagligt og mere end 3 mio. bruger de sociale medier. Selvom vores dataforbrug stiger og stiger, prioriterede vi juleaften tiden med familien og samtalen rundt om bordet. Andre dage ser vi kun et lille dyk omkring aftensmad, men juleaften lagde vi mobilen væk for at koncentrere os om samværet og kigge vores familie i øjnene

Juleaftensdag var vi rimeligt rolige på mobilen fra morgenstunden, men hen på eftermiddagen steg dataforbruget. Midt på eftermiddagen var det tidspunkt på juleaftensdag, hvor vi brugte mest data på vores mobiltelefon. Sidst på aftenen fandt vi mobilen frem igen.

 

Det her har måske også din interesse