Det er bare mig ...

Gigafart på mobilnettet

Foto: Anete Lūsiņa

Datatrafikken i mobilnettet fordobles hvert år. Danskerne er datasultne og vil i fremtiden kræve endnu højere hastigheder. Derfor arbejder TDC Group dagligt for at være på forkant med udviklingen og introducerer løbende den nyeste teknologi til gavn for vores kunder. Senest har TDC Group nu fremtidssikret hastigheden og kapaciteten i mobilnettet med lanceringen af 1 gigabit per sekund (1 Gbit/s) på mobilnettet. Dermed sparker TDC Group for alvor døren ind til fremtidens lynhurtige mobilnet, kaldet 5G, og baner vejen for virtual reality og 360-grader realtime video til danskerne.

 
TDC Group har brudt 1 Gbit/s-muren i det levende laboratorium på Københavns Hovedbanegård, hvor teleselskabet i samarbejde med en række aktører har åbnet døren til fremtiden. I løbet af 2017 vil denne zone blive udvidet til områderne omkring Tivoli og andre centrale steder i indre by København. I juni 2016 testede TDC Group for første gang teknologien. Nu har TDC Group formået at bruge teknologien i mobilnettet og demonstreret, at teknologien kan bruges af kunderne.

TDC Group tager et kæmpe skridt mod næste generations mobilnet, kaldet 5G, ved at demonstrere hastigheder på over 1 Gbit/s i mobilnettet.
Hastigheden på og over 1 Gbit/s er opnået ved brug af flere frekvensbånd, en ny effektiv udnyttelse af radiosignalerne og anvendelse af flere samtidige antenner. Teknologien er i sin spæde start, og målingerne er derfor sket med en speciel testmobil. TDC Group forventer, at producenterne af smartphones, tablet og andre enheder vil komme på markedet med enheder, der kan håndtere disse hastigheder i løbet af 2017.

Det er fremtidens mobilnet, vi åbner op for. Hastigheden er dobbelt så høj som den, selv de nyeste, mest moderne mobiltelefoner og tablets kan trække i dag. Vi lover danskerne de bedste forbindelser – med over 1 Gbit/s i mobilnettet udbygger vi forsat Danmarks bedste mobilnet til gavn for vores kunder.

– Peter Trier Schleidt, Koncerndirektør i TDC Group

Det her har måske også din interesse