Det er bare mig ...

Olympus OM-D E-M1 MARK II

Olympus OM-D E-M1 MARK II

Pressemeddelelse

Pressemeddelelse
Ballerup, 19.09.2016
Udvikling: Olympus viser vejen inden for professionelle kameraer – Olympus OM-D vil give professionelle fotografer, fotoentusiaster og -specialister præcis, hvad de søger. Den nye model, OM-D E-M1 Mark II, vil overgå alle forventninger til en ILC-model og levere fremragende billedkvalitet til en hastighed helt uden sammenligning. Andre har tungt udstyr at slæbe rundt på, men den fremtidige OM-D E-M1 Mark II-ejer vil kunne putte alt sit udstyr i en taske, uanset destinationen, og dermed give overlegen mobilitet. Den nye OM-D E-M1 Mark II bliver et af de bedste kameraer, Olympus nogensinde har bygget. For at vise en klar forpligtelse til det professionelle marked vil der komme nye servicepakker til OM-D E-M1 Mark II, der giver den professionelle ejer mulighed for at fortsætte med at bruge kameraet under næsten alle forhold. OM-D E-M1 Mark II vil kunne købes som kamera alene eller i et sæt med PRO-optikken M.ZUIKO DIGITAL ED 12-40mm 1:2.8.

Autofokus der sætter nye standarder

Det foregående OM-D-flagskib har allerede høstet store roser, og nu løfter OM-D E-M1 Mark II kamerarækken ind i den øverste elite af professionelle kameraer med det nye, superhurtige autofokus-system. En af hovedårsagerne til dette er det splinternye AF-system til fasedetektion på chippen, som er baseret på en treenighed af præcision, sporingskapacitet og indstilling i realtid. Præcisionen kommer fra 121 all cross AF-punkter og en højhastighedsalgoritme drevet af den nye TruePic VIII-processor. Sporingen bruger en algoritme dedikeret til motiver, der bevæger sig, for at levere pålideligt fokus til sekventieloptagelse ved en rekordhøj hastighed på 18 billeder pr. sekund****, mens enkelt AF giver en banebrydende hastighed 60 billeder pr. sekund****.

Banebrydende hastighed

Den gnidningsløse sekventieloptagelse på OM-D E-M1 Mark II leveres af en kombination af flere højhastighedskomponenter. Med en EVF, der giver en reaktionshastighed på bare 6 millisekunder og en jævn billedfrekvens på 120 billeder pr. sekund, er det let at holde trit med motiver i hurtig bevægelse. I C-AF-tilstand når OM-D E-M1 Mark II op på en sekventiel hastighed på 18 billeder pr. sekund, der stiger til 60 billeder pr. sekund i S-AF-tilstand, mens den nye professionelle optagefunktion befrier OM-D-ejere af den lukkerforsinkelse, der er på nogle professionelle kameraer. Med op til 14 billeder taget før lukkerudløseren er fuldt trykket ned, er det noget nær umuligt ikke at fange det ønskede splitsekund, uanset hvor hurtigt motivet bevæger sig.

Overlegen mobilitet

Det ultrakompakte, bærbare design er en anden af hovedstyrkerne ved OM-D E-M1 Mark II. Olympus er den første og eneste producent af professionelle kameraer, der leverer et komplet fotosystem af professionel standard, inklusive optik, der kan være i en taske, som kan tages med ombord på en standard flyvemaskine. Det robuste stænktætte*, frostsikre* og støvtætte* design gør denne fleksibilitet endnu større. På trods af de kompakte mål for det nye OM-D gør formen med indhug det lettere at få et fast greb omkring kameraet, især med telefotooptik påmonteret. Det valgfrie batterigreb med samme knapper som på kameraet er fremragende til stående format og giver et sikkert greb om kameraet i alle positioner.

Maksimal brugbarhed

En række af forbedringerne er designet til at gøre arbejdet så simpelt som muligt for travle fotografer. Som svar på den store efterspørgsel er der plads til to SD-kort, hvoraf ét er UHS-II-kompatibelt. Der er flere optageindstillinger for hvert kort, f.eks. kan man gemme i RAW-format på ét kort og JPG-format på det andet på samme tid. Det nye batteri holder næsten 40 % længere, og ladetiden på 2 timer er cirka dobbelt så hurtigt som i den foregående model. Desuden kan batteriets ladestatus vises på LCD-skærmen som et procenttal. For yderligere oplysninger om f.eks. batteriets generelle tilstand er der en separat statusmenu. OM-D E-M1 Mark II er udstyret med et USB 3.0 Type-C-stik til hurtig dataoverførsel.

Billedkvalitet i særklasse

Den virkelige målestok for ethvert kamera til professionel brug er billedkvaliteten, og her sætter OM-D E-M1 Mark II nye standarder – både for stillbilleder og videooptagelse i biografkvalitet – som konkurrenterne vil få svært ved at leve op til. Olympus udviklede den helt nye TruePic VIII-billedprocessor og Live MOS-sensoren med 20-megapixel specielt til dette kamera, og det lader sig ikke skjule. Det optiske potentiale er bemærkelsesværdigt, uanset hvordan man vender og drejer det. Takket være den optimerede pixeloptik og den dobbelte quad-core-processor er det dynamiske område blevet betragteligt forbedret. Fotograferingen i høj opløsning med 50 megapixels går langt videre end potentialet for fullframekameraer, og sløring er så godt som udryddet med en kombination af TruePic VIII og en ny forbedret version af Olympus’ roste 5-aksede sensorbaserede billedstabilisering. Den 5-aksede mekanisme, der har fået nyt design udelukkende til OM-D E-M1 Mark II kompenserer nu for, hvad der svarer til op til 6,5 trin*** ved en brændvidde på 100 mm (med PRO-optikken M.ZUIKO DIGITAL ED 12-100mm 1:4.0). Dette revolutionære IS-system er nu det perfekte match til videofunktionerne i OM-D E-M1 Mark II i strålende, ultraskarp high-definition 4K med 30 billeder pr. sekund og 102 Mbps bithastighed. Filmentusiaster vil også blive begejstrede for tilføjelsen af billedfrekvens på 24 p og en bithastighed på 237 Mbps til OM-D-modellerne, da det betyder, at optagelserne kan vises i autentisk C4K bredskærmsformat.

Professionel service

Olympus gør en ekstra indsats for at levere god kundeservice og giver ejere af OM-D E-M1 Mark II valget mellem tre serviceprogrammer under det nye koncept kaldet OLYMPUS PRO Service. Det første niveau hedder Standard Plus og er gratis sammen med MyOlympus-fordelene, som f.eks. 6 måneders udvidet garanti. De andre to serviceprogrammer Advanced og Elite sigter på professionelle fotografers behov og vil typisk tilbyde gratis reparationsforsendelse, låneudstyr under reparation, plan for regelmæssig systemvedligeholdelse, hurtig kundesupport eller sågar assistance via videoopkald. OLYMPUS PRO Service vil blive lanceret i 17 europæiske lande.

Tilbehør og optik

OM-D E-M1 Mark II er kompatibelt med Olympus’ sortiment af Micro Four Thirds-optik og tilbehør til professionel brug, herunder skræddersyede kameratasker og et kabinet til undervandsfotografering ned til 60 meter under havets overflade. Det nye flagskibssystem fra Olympus var designet til at gøre professionel fotografering hurtigere, lettere og mere effektivt – hvor som helst og når som helst. Opgaven er fuldført.

Som alle andre Olympus-optikker og -kameraer leveres OM-D E-M1 Mark II med en gratis udvidet garanti på 6 måneder**** ved tilmelding via onlineplatformen MyOlympus.

Anbefalet tilbehør

  • FL-900R-blitz med høj ydeevne og robust letvægtsdesign, LED-filmlys samt et ledetal på 58 for sekventieloptagelse ved ultrahøj hastighed
  • Batteriholder HLD-9 med betjeningspiletaster integreret på det ergonomiske batterigreb
  • Tasken CBG-12 til sikker fotografering udendørs med to OM-D E-M1 Mark II-kameraer og 300 mm super-telefoto-optik af typen M.ZUIKO DIGITAL ED
  • STF-8 Macro-blitz med stænktæt*, støvtæt* og frostsikkert* hus – kompatibelt med Focus Bracketing og Focus Stacking
  • Fjernbetjeningskablet RM-CB2 med en benstik-diameter på 2,5 (bulb-låstypen)
  • Undervandshuset PT-EP14, der giver ro i sindet og præcision ned til 60 meters dybde – kompatibelt med Underwater Protector System-optikkerne
     

Produktspecifikationer kan ændres uden varsel. Se de seneste specifikationer på Olympus’ websted på http://www.olympus.dk .

* Stænktæt i henhold til IEC-standard, udgivelse 529 IPX8. Støvtæt og frostsikkert i henhold til Olympus’ testbetingelser.
** I henhold til Olympus’ testbetingelser.
*** Sammen med den nye M.ZUIKO Digital ED 12-100mm 1:4.0 IS PRO.
**** Elektronisk lukker.
***** Seks måneder i tillæg til den lovpligtige garanti i købslandet.

HOVEDFUNKTIONER FOR OM-D E-M1 Mark II:

  • Flagskibskamera fra OM-D-sortimentet med banebrydende hurtig sekventieloptagelse og AF-funktion i et ultrabærbart design
  • Ideelt til hurtig dyre-, rejse-, dokumentar- og journalistfotografering
  • Giver stillbilleder af høj kvalitet med 20 megapixels
  • Indbygget 5-akset sensorbaseret IS-system til håndholdt super-telefoto-optagelse uden sløring eller lange lukketider
  • Håndholdt 4K/C4K filmoptagelse uden sløring med 5-akset IS
  • Ny højhastigheds-AF, bedst i klassen:
    • 121-punkts All Cross-type
    • fasedetektion
    • 18 billeder pr. sekund med C-AF
    • 60 billeder pr. sekund med S-AF
  • Professionel billedfunktion til øjeblikkelig lukkerreaktion
  • Stænktæt*, frostsikker*, støvtæt*
  • Plads til 2 SD-kort, ét kompatibelt med UHS-II, USB 3.0 (Type C) for overførsel af store datamængder
  • 4K, C4K, fuld HD og HD-videooptagelse ved billedfrekvenser omfattende:
    24p, 25, 30p, 50p, 60p,
    Bithastigheder for video omfatter:
    237 og 102 Mbps; Normal, Fine, Super-fine & All-intra
  • Detaljeret batteristatusmenu med procentvisning
  • Hurtig batteriopladning på maks. 2 timer
  • Kraftfuld ny TruePic VIII-billedprocessor, Live MOS-sensor
  • Jævn EVF med høj hastighed

FUNKTIONER FOR OM-D E-M1 Mark II:

  • Focus Bracketing til tilpasset fokus, der kan konkurrere med illustrerede insektpublikationer
  • Focus Stacking med kompatible M.ZUIKO-optikker
  • Live Composite/Live Bulb til lange lukketider i Live View
  • Optagelse med keystone-kompensation på alle kompatible optikker
  • Avanceret professionel tethering-software OLYMPUS Capture 1.2

 

Fotos: © Copyright Olympus

Det her har måske også din interesse