Det er bare mig ...

Stor opgradering samt nyt tilbehør til DxO ONE

DxO lancerer en række tilbehør til DxO ONE, minikameraet som tilsluttes til lightning-kontakten på iPhone. Man lancerer også en ny version af app’en til DxO ONE. Den nye app opdaterer automatisk kameraets firmware og giver det en række nye funktioner, bl.a. WiFi.

Nyt tilbehør

Nu kommer en række af længe ventede tilbehørsdele til DxO ONE.

  • Meget kompakt stand med stativskrue giver mulighed for montering af action-tilbehør.
  • Vandtæt skal (ned til 45 meters dybde). Kommer i 7 farver: Gul, koral, lime, lagune, sort, hvid og oliven.
  • Optisk adapter som giver filtergevind (30,5mm), og dermed muliggør fotografering med filter.
  • Skræddersyet etui.

Nye funktioner for DxO ONE

Den nye version af DxO ONE App, v2.0, som vil være tilgængelig for gratis download i AppStore fra slutningen af september, indeholder nogle rigtigt spændende nyheder.

Disse er blevet til efter værdifuld feedback fra fotografer verden over, og er et eksempel på hvordan DxO ONE er et produkt, som bliver bedre og bedre, uden at det er nødvendigt at købe sig et nyt kamera.

De nye funktioner i version 2.0:

  • Unik WiFi-funktion uden besværlige opkoblingsprocedurer. Iphone og DxO ONE sørger automatisk for dette.
  • Mobile Smart Lightning er en ny funktion, som automatisk giver kraftigt forbedrede billeder allerede i telefonen. Funktionen minder en hel del om Smart Lightning-funktionen i DxO Optics Pro, men sker nu direkte i app’en.
  • Speciel hvidbalance-indstilling til undervandsoptagelser.

Pris og levering

Opdatering og tilbehør vil være tilgængeligt fra slutningen af september:

  • DxO ONE kamera, DKK 3.899,-
  • DxO App 2.0 – gratis download på AppStore
  • DxO skæddersyet etui, DKK 199,-
  • DxO ministand, DKK 249,-
  • DxO vandtæt skal, DKK 549,-

DxO optisk adapter, DKK 249,-

Det her har måske også din interesse