Det er bare mig ...

SÅ BEGYNDER FESTIVALSÆSONEN

Lige om lidt begynder årets danske festivalsæson for alvor. Selvom vi i Nordsjælland ikke har de helt store musikfestivaler målt på antal publikummer, så er vi sikre på, at en del musik- og festglade borgere fra kredsen alligevel nok skal finde vej til en festival eller to. Af den årsag har vi samlet nogle gode råd til en sikker festival. Og hvis du ikke kommer fra Nordsjælland, kan du nok bruge rådene alligevel.

Festivalsæsonen 2016
Festivalsæsonen 2016

Fem gode råd til en sikker festival:

  1. Lad ikke penge og værdigenstande ligge i dit telt. Tyvene går især efter tablets, mobiltelefoner, kameraer, dyrt tøj og dyre tasker. Lad det dyre udstyr, som for eksempel Jane Fonda aerobic VHS-båndet, blive hjemme, hav det på dig, eller lås det inde, så genstandene ikke ender i hænderne på nogle østkyst hustlers.
  2. Pas på hinandens ting og hold øje med naboens telt. Hvis du ser noget suspekt, nogen der ikke hører til, en young thug, eller nogen der lusker rundt, så underret festivalvagterne eller politiet på 114. Sting er måske gået solo, men du kan altid selv ringe til the police, som man sia.
  3. Sæt ikke drikkevarer, hvor nogle chemical brothers kan putte noget i dem. Et godt råd er desuden at drikke alkohol med fornuft. En hel turboweekend ude af kontrol med pinlige optrin og blackouts er grusom. Hvis en ven eller veninde alligevel er blevet for dizzy mizz lizzy, så sørg for, at personen ikke er alene. Hvis det dagen derpå gør avavav, kan du gøre dig selv til en af hverdagens helte ved at sørge for mad og drikke, så de ikke dehydrerer.
  4. Undgå at køre med pirattaxa. Det kan virke som den smukkeste ide at hoppe ind i en fremmed blue van, men du ved ikke, om chaufføren er som en tam impala eller har ondt blod. Desuden er det slet ikke sikkert, at chaufføren har kørekort.
  5. Hvis du er young som Neil eller Paul, så ring eller SMS hjem til magtens korridorer med jævne mellemrum, så de ved, at du ikke opfører dig som en bisse. De kan ikke fornemme din aura på så lang afstand, og de kommer til at sidde i et house of pain, hvis de ikke ved, du har det godt.

Og for lige at tage den helt kort:

  • Pas på dine værdigenstande
  • Pas på hinanden
  • Hold øje med dine drikkevarer og din væskebalance
  • Drop pirattaxaen
  • Giv lyd en gang imellem til dem derhjemme

Vi ønsker jer en god, sjov og sikker tur på festival.

//Nordsjællands Politi

Det her har måske også din interesse