Det er bare mig ...

Kvinderne får ordet på Nationalmuseet

Suzanne Brøgger - Foto: Jette Jørs / Gyldendal

Når den internationale konference Women Deliver slutter i Bella Centeret torsdag 19. maj, inviterer Nationalmuseet og Images 16 til efterfesten.

Med titlen ’Kvindestemmer / Female Voices’ lader efterfesten kvinder fra hele verden udtrykke sig om rettigheder og trivsel – gennem film, teater, debat, mad, mode og musik.

Igennem vores bidrag til konferencen Women Deliver er Nationalmuseet med til at vise, hvorfor der fortsat er et stort behov for at kæmpe for kvinders rettigheder. Det er helt naturligt for os at være med, da museet i sig selv rummer så mange spændende kvindehistorier. Vi bidrager dels ved at lade kvinder fra hele verden – fra Emma Holten i Danmark til Reem Farouk Shakweer fra Egypten – udtrykke sig om deres oplevelser og erfaringer som kvinder, samt ved blandt andet at præsentere omvisninger om danske kvinders kamp for ligestilling den 19. maj“, siger Nationalmuseets museumsinspektør, Gitte Engholm.

Images 16
Images 16

Christina Papsø Weber, leder for Images 16, tilføjer:

Jeg er stolt af, at vi i samarbejde med Nationalmuseet åbner dørene for musik fra Egypten, film skabt af Yemens første kvindelige filminstruktør og teater om komplekse globale forhold. Med hvert deres kunstneriske udtryk er kunstnere, musikere og filminstruktører med til at nuancere og udfordre vores forestillinger om kvinderettigheder uden for Europa.

Du kan opleve forfatter Suzanne Brøgger og debattør Emma Holten gøre status over 50 års kvinde- og kønskamp. Dokuteater, der fortæller om indiske rugemødre og barnløse kvinder. Du kan se kortfilm fra The Why og dokumentarfilm om kvinder i Mellemøsten: Kæmp med kvindelige egyptiske kunstnere i kølvandet på det arabiske forår; følg en tiårig barnebruds vej til skilsmisse i en personlig skildring af Yemens første kvindelige filminstruktør; og følg med Puk Damsgaard og Søren Klovborg ind i afrikanske og asiatiske tjenestepigers skjulte slavetilværelse i Mellemøsten.

Aftenens musik er globalt inspireret og leveres af DJ Dalia Faitelson, der er født i Israels ørken og nu bor i København, og cellisten Reem Farouk Shakweer fra Kairo.

Læs det fulde program HER

Kvindestemmer/Female Voices – torsdag 19. maj fra kl. 16.00 – 22.00 på Nationalmusset.
Alle er velkomne.

Arrangementet er støttet af Center for Kultur og Udvikling og er en del af Images 16.

Det her har måske også din interesse