Det er bare mig ...

DUMMERE END POLITIET TILLADER

3 unge tog ophold ved gitterporten til Næstved Politigård, hvor de lavede larm og råbte mod politigården. Da politipersonalet kiggede ud af vinduet gav de alle 3 fuck fingeren til politiet, hvorfor en politipatrulje ville rette henvendelse til de 3 unge. De stak imidlertid af alle 3 på samme knallert og blev kort eftersat af patruljen. Knallerten med de 3 unge væltede  i en privat indkørsel og de 2 passagerer blev anholdt og sammen med knallerten indbragt til politigården. Føreren af knallerten vendte kort efter tilbage til politigården og forsøgte at springe over porten til politigården, hvorfor denne ligeledes blev anholdt.

Efter anholdelsen af de 3 unge blev det konstateret at den ene var eftersøgt til flere indbrud og tyverier, ligesom de 2 øvrige blev genkendt som mulige gerningsmænd til indbrud og politiet takker for deres ihærdige indsats for at gøre opmærksom på sig selv.

De 3 unge på henholdsvis 24 og 2 gange 17 år skønnedes påvirket af stoffer.