Det er bare mig ...

Sukker og Guld

”Sukker og Guld” er historien om De Vestindiske Øer gennem 250 år og om de guldsmede, der levede og arbejdede på øerne.

Sukker og guldI midten af 1600-tallet begyndte dansk-norske skibe at sejle til Vestindien, og i 1672 lykkedes det for det nyoprettede Vestindiske Kompagni at etablere en koloni på Sct. Thomas. Det blev starten på 250 år, hvor det danske flag vejede over De Vestindiske Øer. 

Bent Knie-Andersens nye, rigt illustrerede bog ”Sukker og Guld”, som bliver udgivet af Nationalmuseet, beretter både om øernes historie under dansk flag og om de 140 guldsmede, der levede og arbejdede på øerne i perioden. Der er nemlig aldrig blevet forsket i de vestindiske guldsmede før, fortæller Bent Knie-Andersen, som har skrevet om guldsmedefagets historie i flere bøger: 

– Ideen med bogen er at fortælle om de guldsmede, der virkede på øerne, og samtidig sætte dem ind i det historiske perspektiv, nemlig de 250 år, hvor De Vestindiske Øer var under dansk flag. På den måde får man som læser både et indblik i en markant periode i dansk historie og i guldsmedenes liv og arbejde, siger han. 

Fik faderens navn

Under arbejdet med bogen har Bent Knie-Andersen under omfattende kildestudier fundet 140 guldsmede, som han så vidt muligt beskriver den nye bog. Ved hjælp af de mange kilder har han kunnet lægge ”puslespillet” og skrive kortere eller længere biografier. 

Blandt de første guldsmede var danskere og nordmænd, der tog til øerne for at bosætte sig i de koloniens første år. Men få år senere bestod guldsmedene også af mænd med danske og norske navne, som var sønner af lokale kvinder og udsendte danske soldater eller embedsmænd. 

– De udsendte danske mænd var måske gift hjemme i Danmark, men havde normalt ikke deres koner med. Derfor skete det ofte, at de mødte en lokal kvinde på øerne, som de fik børn med. Døtrene blev ofte syersker, mens sønnerne fik en håndværksmæssig uddannelse – for eksempel til guldsmed. At de fik faderens navn viser, at han anerkendte dem, hvilket var usædvanligt i forhold til, hvordan det foregik hjemme i Danmark, hvor børnene normalt ikke fik faderens navn, hvis man var født uden for ægteskabet, siger Bent-Knie Andersen. 

Han fortæller, at der sjældent kom ægteskab ud af forholdene, men at fædrene ofte sørgede for hus og økonomisk støtte, så deres vestindiske familie kunne klare sig, når de rejste hjem til Danmark. 

Opgør med myterne

Udover at nyfortælle De Vestindiske Øers historie og beskrive guldsmedene, gør Bent Knie-Andersen i ”Sukker og Guld” også op med en række myter om kolonien. Nyere undersøgelser viser nemlig, at slavehandlen i sig selv ikke var økonomisk bæredygtig. 

Det var den supplerende handel både med varer fra Afrika, men især med varer til og fra Vestindien, der var fordelagtig for de europæiske købmænd og handelshuse, fortæller Bent Knie-Andersen: 

– Selvom trekanthandlen er meget berømmet, så deltog mindre end fem procent af de skibe, der sejlede mellem Danmark og Vestindien, faktisk i denne handel. Handlen gik først og fremmest direkte mellem København og øerne, siger han og tilføjer, at det heller ikke er særlig kendt, at den danske stat betalte for frigivelsen af slaverne i 1848. 

  • 432 sider. ISBN: 978-87-7602-321-8. Udgivet af Nationalmuseet. I kommission hos Syddansk Universitetsforlag. Biografierne og væsentlige dele af bogen er oversat til engelsk.
  • Skrevet af Bent Knie-Andersen, cand. oecon., ph.d. Har tidligere skrevet bøgerne ”HORSENS – købstaden og guldsmedene 1500-1900”, ”Guldsmede og guldsmedelaug i Danmark 1429-1900” samt en række bøger om økonomiske og samfundsmæssige forhold.
  • ”Sukker og Guld” er udgivet med støtte fra: Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond, Augustinus Fonden, Bergiafonden, Forskningsministeriet, Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse, Jørgen Esmars Mindelegat, Ny Carlsbergfondet, Oticon Fonden, Statens Kunstråd, Velux Fonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.
Det her har måske også din interesse