Det er bare mig ...

Sikker adfærd på nettet – 11 gode tips

11 tips fra F-Secure …

1. Log ud af alt2. Tjek indstillingerne i de sociale medier3. Tænk en ekstra gang, før du googler4. Skjul dit ip-nummer5. Sørg for, at alt software er opdateret6. Slå cookies fra7. Udskift dine adgangskoder8. Pas på med gratis wifi9. Tjek, hvilke rettigheder appsene har10. Brug en VPN-løsning11. Klik med omtanke
 Et af de absolut mest effektive og enkle tiltag, man bør have for vane, er altid at logge ud fra alle tjenester, når man er færdig med at bruge dem. Det gælder både sociale medier og e-mailtjenester og fora, hvor man skal bruge en adgangskode. Mange af tjenesterne følger dig nemlig, så længe du er logget ind, og de ser helst, at du er logget ind på flere steder samtidigt, fordi det gør det nemmere for dem at kortlægge dig. Hvis du logger ud, gør du det betydeligt mere besværligt for dem.
De sociale medier er ikke kun en fantastisk måde, hvorpå du kan holde kontakten med dine venner, men det er også et fremragende forum for annoncører, der ønsker at vide alt om dig. Selv hackere og svindlere opsøger de netværk, hvor vi betaler for tjenesten med vores privatliv snarere end kreditkortet. Du bør selvfølgelig tjekke dine indstillinger for personlige oplysninger på Facebook, Twitter og lignende tjenester. Kom i gang med at vælge, hvem der skal kunne se hvad og på hvilken måde.

At være forsigtig med, hvad man deler i form af billeder og links, er selvfølgelig lige så vigtigt. Du kan betragte det at dele noget som at få en tatovering: noget, der følger dig i lang tid, og som du med garanti får svært ved at fjerne, hvis du engang fortryder.

Søgemaskinen har fuldstændigt styr på dig. Google ved sandsynligvis mere om dig, end din familie og dine venner gør. Hvordan er det muligt? Jamen – de ser jo, hvad du googler, og de kan nemt skabe et detaljeret billede af, hvem du er. Og – hvis vi må være så frække – til forskel fra sociale medier ser Google, hvem du i virkeligheden er. Nu synes du måske ikke, du har noget at skjule, men husk, at du stadig er et produkt, og at alt, du gør, fører til målrettet annoncering. Tænk en ekstra gang over, hvad du søger på, og vær helst ikke logget ind, når du søger. Der findes alternativer til Google, som ikke går ind og kigger i dit privatliv, for eksempel Startpage eller DuckDuckGo.
Som den seneste tids Flashback-afsløringer har vist, er vi aldrig anonyme på nettet. Den enhed, som du anvender, har sit eget “personnummer” i form af ip-adressen. Foruden at den afslører, hvilken operatør du anvender, kan den også vise, hvilket geografisk sted du surfer fra. Det er ikke sjældent, at sider gemmer din ip-adresse og dermed har styr på, hvornår du dukker op igen. De ved, hvad du laver på siden, og hvor længe du plejer at blive der. Det er umuligt at skjule ip-adressen, eftersom den er påkrævet for kommunikation med sider og tjenester, men det er muligt at gøre den anonym. Løsninger som for eksempel Tor eller Freedome giver dig den beskyttelse.
Softwareprogrammer opdateres ofte, fordi der er fundet fejl i dem. Og en almindelig fejltype er sikkerhedshuller, der kan udnyttes af hackere for at tage styringen over dine filer og din computer. Sørg derfor altid for, at alle programmer er opdaterede på din enhed. Hvis det er muligt at lave indstillinger, der gør, at du får automatiske opdateringer – så gør det.
Den metode, som sider og tjenester bruger til at holde øje med dig, er ofte cookies. Det handler om små filer, der holder øje med, hvad netop din computer laver på serveren. Vi godkender ofte cookies med det samme og læser sjældent brugerbetingelserne igennem. Det kan virke harmløst, og det er rigtigt, at cookies bruges til at give dig en individuelt tilpasset og problemfri oplevelse, men de anvendes også ret ofte af en tredjepart. Mange sælger nemlig information om, hvad du laver, til såkaldte annoncenetværk, der ofte også har tilladelse til at installere cookies. Du kan vælge disse tredjepartscookies fra ved at ændre indstillingerne i din webbrowser.
Du ved sikkert allerede, at du ikke bør anvende den samme adgangskode til flere tjenester. Hvis du gør det i dag, skal du udskifte dem med det samme. Det kan få alvorlige konsekvenser, i betragtning af hvor mange tjenester vi anvender i dag, og i hvor høj grad vores liv bygger på forskellige onlinekonti. Men det er ikke nok at have forskellige adgangskoder. De bør være svære at gætte, og du bør også udskifte dem med jævne mellemrum. Hvis opgaven føles uoverskuelig, findes der en hel del løsninger, som gør det nemmere at håndtere dine adgangskoder, i form af tjenester som for eksempel Lastpass, 1Password eller F-Secure Key.
Gratis wifi, der ikke kræver adgangskode, er almindelige i især lufthavne, på togstationer og andre steder, hvor udskiftningen af mennesker er stor. Ofte er disse for gode til at være sande. En seriøs tjeneste kræver registrering eller en adgangskode. Hvis det er for nemt at logge på, kan der være tale om et falsk netværk, hvor der bare sidder nogen og venter på, at du skal indtaste dine adgangskoder eller dit kreditkortnummer. Der findes dog tjenester, der krypterer oplysningerne mellem dig og routeren – for eksempel F-Secures Freedome – men for at være 100 procent sikker, bør du undgå offentlige gratisnetværk. Alle offentlige netværk er forbundet med en vis risiko – af den simple grund, at du ikke ved, hvem der er logget på dem.
Apps bliver ofte undervurderet som informationsindsamlere. Oplevelsen af at stå uden for nettet er håndgribelig, og måske bidrager det til den misvisende følelse af sikkerhed. Men selvfølgelig indsamler appsene også information om dig. Appsene anvender blandt andet hardwaren i de mobile enheder og indsamler ved hjælp af kameraet, gps’en og din kalender masser af information om dig. Du har sikkert selv allerede godkendt sådanne brugeraftaler uden at tænke nærmere over det. Læs derfor altid brugeraftalen igennem, før du godkender, og deaktiver lokaliseringstjenester for de apps, der ikke har behov for den information. På Android kan det være en god ide at downloade appen App Permissions for nemt at se, hvilke apps der overvåger dig og hvordan.
Den, der anvender en VPN-løsning, er beskyttet mod meget. Kort sagt handler det om en krypteret forbindelse mellem din enhed og alle servere, som den kommer i kontakt med. Når en såkaldt VPN-tunnel er oprettet, kan ingen udenforstående se, hvad trafikken indeholder. Ikke engang din internetudbyder kan se, hvilken type trafik det drejer sig om, kun hvor meget trafik der er tale om. Med en VPN-løsning anvendes en anonym ip-adresse, hvilket gør, at serveren ikke kan se, hvilken operatør du bruger, eller hvilket geografisk område din data kommer fra.
At ikke klikke på alle links uden omtanke burde være lige så selvfølgeligt som at ikke blive set på hvilket som helst sted i den fysiske verden. Men sådan ser vi sjældent på sagen. Vi klikker ofte alt for hurtigt på links, hvis afsender vi ikke ved noget om, eller som bliver delt i sociale medier af personer, som ikke har tænk nærmere over at dele dem. Nogle gange fører links til steder, som vi virkelig ikke ønsker at være på, med indhold, der kan forbindes med os som følge af vores besøg. Det er med andre ord altid en god ide at være skeptisk over for det meste, der kommer fra en kilde, som man ikke kender.
Det her har måske også din interesse