Det er bare mig ...

Pris til Dansk havtorn-rom i San Francisco

Vand fra den nordjyske kilde, økologiske havtorn fra Bornholm og godt håndværk. Sådan lyder opskriften på en af verdens bedste rom – i hvert fald hvis det står til dommerpanelet i blindsmagning i en de mest prestigefyldte spirituskonkurrencer, hvor danske Skotlander Spirits i weekenden vandt medalje for sin nye rom med havtorn.

Havtorn Rom1.500 spiritusprodukter fra hele verden dystede i weekenden, da der i San Francisco for 15. gang blev afholdt blindsmagning, for at kåre verdens bedste spiritus. En professionel og hemmelig jury har over flere dage blindsmagt og stemt på, hvilke spiritus de bedst kunne lide, og det faldt altså godt ud for den danske havtorn-rom.

Rom med havtorn

Den nye havtorn-rom – også kaldet RUM III – er produceret af Skotlander Spirits og lagret på økologiske havtorn fra Bornholm, der råsyltes inden de lagres sammen med rommen i 2-3 uger.

”Vi er bare helt vildt stolte over, at vi på et lille destilleri i Nordjylland kan brænde en rom, der kan konkurrere mod de helt store brands. Men den smager altså også godt” siger Anders Skotlander, direktør og grundlægger i Skotlander Spirits der kun laver 1.000 flasker af denne havtorn-rom.

“Det er en limited edition og vi har faktisk kun et par hundrede flasker tilbage, så der bliver nok fart på de sidste flasker” siger Anders Skotlander.

Danmarks mest prisvindende rom

Skotlander Spirits andre rom har vundet priser i Miami, New York, Madrid og nu også i San Francisco, så det tegner til at være et lille romeventyr. Den danskproduceret havtorn-rom fra Skotlander Spirits deltog i kategorien Flavored Rum, hvor den vandt sølvmedalje.

I samme konkurrence vandt Skotlanders RUM I sølvmedalje i kategorien White Rum.

Det her har måske også din interesse