Det er bare mig ...

At parkerer en hvid bus …

I december 1944 fik det danske Udenrigsministerium lov til at hente syge politibetjente hjem fra kz-lejren Buchenwald i Tyskland. Det blev begyndelsen på den hjælpeaktion, som bedst er kendt som ”Bernadotte-aktionen” eller ”De Hvide Busser”.

Det er normalt ikke et problem at køre en bus i garage. Men når Nationalmuseet den 18. marts skal parkere en hvid bus fra Anden Verdenskrig i museets store udstillingshal, er det en lidt større udfordring end normalt.

– Bussen er simpelthen for stor til, at vi på nogen måde kan få den ind ad døren til Egmonthallen, hvor den skal stå. Vi er derfor nødt til at hejse bussen hen over museet og ned gennem et stort ovenlysvindue, fortæller konservator på Nationalmuseet Karen Brynjolf Pedersen.

Hun har ansvaret for, at bussen kommer sikkert på plads, og der er ikke meget at give af, når firmaet SKAKs Specialtransport løfter den knap otte meter lange og 4,7 tons tunge Volvo-bus hen over museets tag og ned igennem et ovenlysvindue på kun fire meter i diameter.

Hvid Bus hentet i Frøslev– Bussen er næsten to en halv meter bred, og derfor skal den sænkes forsigtigt ned gennem vinduet med næsen forrest for derefter, lidt på samme måde som en kat, at lande på alle fire hjul igen, siger Karen Brynjolf Pedersen, som ikke frygter, at noget går galt.

Alt er sikret ned i mindste detalje. For der må helst ikke ske bussen noget. Det er nemlig ingen hvilken som helst bus. Det er en af de hvide busser, der i krigens sidste dage i foråret 1945, fragtede 6000 danske modstandsfolk, politifolk, grænsegendarmer, jøder og udenlandske fanger ud af tyske koncentrationslejre og i sikkerhed i Danmark.Der er i hele verden kun bevaret fem af de hvidmalede busser, som med røde kors på siderne deltog i aktionen. Og en af dem tilhører Nationalmuseet.

Bussen skal indgå i Nationalmuseets store særudstilling om de hvide busser, der åbner til juni. Det er en særudstilling om de chauffører, sygeplejersker og andre, der frivilligt deltog i redningsaktionen, som var ledet af Svensk Røde Kors. Udstillingen fortæller deres historie. Den beretter om de forfærdelige syn, de frivillige mødte i koncentrationslejrene, og den risiko de løb.

Se også: De Hvide Busser

Enkelte deltagere og flere befriede fanger mistede livet, fordi deres busser blev beskudt af allierede fly, som deltog i den allierede fremrykning i Tyskland. Oplevelserne satte sig dybt i mange af de frivillige, og for flere af dem fik det store konsekvenser senere i livet.

Derfor er den hvide bus, der hejses ned i Nationalmuseets udstillingshal, mere end blot en gammel bus. Den er også et symbol på medborgerskab og viljen til frivilligt at hjælpe andre, selvom det bringer ens eget liv i fare.

 

 

Det her har måske også din interesse