Det er bare mig ...

Få unikt overblik over bredbåndshastigheder i hele DK

Nu får borgere og virksomheder nye muligheder for at få et detaljeret billede af fastnet bredbåndsdækningen. På hjemmesiden www.tjekditnet.dk icon-external-link  kan man helt ned på adresseniveau finde ud af, hvilken hastighed der kan fås og hvilken teleudbyder, der kan levere bredbåndsforbindelsen.
Hjemmesiden tilbyder også et værktøj, hvor man kan måle hastigheden på sin nuværende bredbåndsforbindelse.

Photo by:  Rayi Christian Wicaksono

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen:

Tjekditnet.dk giver forbrugere og virksomheder overblik over, hvilken bredbåndshastighed, de har adgang til på deres specifikke adresse. Det gør det nemt for forbrugere og virksomheder at vælge den leverandør, der kan tilbyde den bedste bredbåndsdækning lige netop hos dem.

Samtidig giver de nye værktøjer på tjekditnet.dk forbrugere, virksomheder og kommuner et bedre grundlag for at spille en aktiv rolle i forhold til at efterspørge bedre bredbåndsdækning i deres lokalområde. Det kan fx være i situationer, hvor flere husstande ønsker at samle deres efterspørgsel, som man har set en række steder i landet.

Til sommer udvides Tjekditnet.dk med kortlægning af dækningen for mobilt bredbånd og mobiltale. Det er første gang – også i international sammenhæng – der laves en så detaljeret digital kortlægning af bredbåndsdækningen i et land.

Med lanceringen af Tjekditnet.dk følger også en ny opgørelse af den danske bredbåndsdækning. Denne viser, at 83 pct. af alle boliger og virksomheder nu har adgang til mindst 100 Mbit/s download, mens 64 pct. har adgang til 30 Mbit/s upload. Det er en fremgang i forhold til tidligere år.

Regeringen har i februar 2015 indgået aftale om en vækstplan for digitalisering i Danmark med Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, der indeholder yderligere initiativer til at forbedre bredbånds- og mobildækningen.

Det her har måske også din interesse