Det er bare mig ...

Teaterkoncerten Come Together, i spektakulær Tivoli-version

I år er det 50 år siden, at The Beatles udgav pladerne Help og Rubber Soul, der satte nye standarder for popmusik. Det er også året, hvor et af musikhistoriens største idoler, John Lennon, ville have rundet 75 år. Med udsigt til et stort Beatles-år, hvor også Ringo Starr fylder 75 år, genopsættes Come Together i Tivoli.

Teaterkoncert skræddersys til Tivolis Koncertsal

Come Together bliver specielt skræddersyet til Tivolis Koncertsal. Med vanlig tæft for det dramatiske disker Nikolaj Cederholm og Co. op med fabelagtige kostumer indhyllet i et lysdesign af internationale dimensioner. Desuden kan publikum se frem til, at sangerne og skuespillerne trodser tyngdekraften, når de klatrer op og ned ad stejle vægge for kort efter at komme svævende hen over publikums hoveder i den elegante koncertsal. Folkene bag forestillingen er i fuld gang med at finde på ideer og løsninger, så Koncertsalens rum bliver udnyttet i en grad, som aldrig før er set.

Come Together

Fans vælger, hvad der nyfortolkes

Come Together er blevet opført for fulde hus i Danmark og ved opførsler rundt om i Europa. Musikalsk bliver der genhør med fx Back In The USSR, All You Need Is Love og Strawberry Fields Forever, der alle er skrevet af John Lennon og Paul McCartney. Brdr. Hellemann står for de sprøde arrangementer af de mere end 30 Lennon-McCartney-sange, herunder et antal nye numre, der arrangeres til opsætningen i Tivoli. En af de nye sange vælges af Lennon–McCartney fans på Tivolis Facebookside icon-external-link  senere på året.

Det er seks år siden Come Together havde premiere og spillede 200 udsolgte shows i København. I mellemtiden har vi været i Sverige, Norge, Holland og Schweiz, hvor vi er blevet inspireret og showet har udviklet sig. Når vi kommer i Tivoli, skal vi ud at flyve over publikums hoveder, mens vi synger og spiller. Vi fyrer den af igen og publikum kan også forvente at høre et par nye sange, som ikke var med i Come Together sidst vi spillede i Danmark. Desuden kan alle fans via Tivolis Facebook-side gå ind og stemme mellem et antal sange, hvor den Lennon-McCartney sang der får flest stemmer vil indgå i forestillingenNikolaj Cederholm, Iscenesætter

Rutineret stjernehold

Lotte Andersen, Jimmy Jørgensen, Martin Greis, Mani Spinx, Sara Grabow og Louise Hart har guldmedalje i disciplinen teaterkoncert. En del af forklaringen på, at Come Together har været en vedholdende succes skyldes de klassiske sange fra Beatles sangkatalog, der taler til tre generationer. Med respekten for de berømte hits i behold, formår sangerne og skuespillerne at levere deres unikke fortolkninger med nerve samtidig med, at de formår at kaste nyt lys over sangene, der rækker langt ud over genhørets glæde.

kort om The Beatles

Fra 1962 til og med 1970 bestod The Beatles af John Lennon, Paul McCartney, George Harrison samt Ringo Starr. Gruppen havde sit udspring fra Liverpool og havde fra første single med ”Love Me Do” til og med albummet ”Let It Be” enorm kommerciel og kunstnerisk succes hvis lige fortsat ikke er overgået.

The Beatles var musikalsk nysgerrige som få. I løbet af deres karriere forandrede de ikke alene deres egen musik, men hele 60’ernes musikscene. Gruppen bestod af fire unikke personligheder, men især John Lennon og Paul McCartneys samarbejde, der gennem et intenst samarbejdede leverede nogle af musikhistoriens største popklassikere.

Sange som Yesterday, All You Need Is Love og Come Together har for længst skrevet sig ind i musikhistorien. John Lennon blev skudt i 1980 og George Harrison døde af kræft i 2001. Ringo Starr er til gengæld albumaktuel i 2015.

Sangere: Lotte Andersen, Jimmy Jørgensen, Martin Greis, Mani Spinx, Sara Grabow og Louise Hart
Band: Peter Hellemann, Christian Hougaard, Søren Bigum, Fredrik Damsgaard, Björn Jönsson og Boi Holm
Iscenesættelse: Nikolaj Cederholm
Musik af: John Lennon, Paul McCartney,
Musikalsk arrangement:
 Brdr. Hellemann
Scenografi: Kim Witzel
Lysdesigner: Jonas Bøgh
Kostumer: Anja Vang Kragh
Flyveinstruktør: Brendan Shelper
Lyddesigner: Malte Oscar.
Producent: Helgi Sigurdsson & Nikolaj Koppel

Periode: spiller fra den 12.11.15 – 20.12.15

Billetpris: fra kr. 195 – ekskl. gebyr – inkl. entré til Tivoli

Billetsalg: Tivoli Billetcenter, tlf. 33 15 10 12, www.tivoli.dk icon-external-link eller via www.billetlugen.dk icon-external-link

Det her har måske også din interesse