Det er bare mig ...

Subaru sætter produktionsrekord

Subaru skruer op for tempoet på sine fabrikker og det står allerede klart, at 2014 bliver endnu et rekordår for den japanske bilproducent.

I oktober satte Subaru ny produktionsrekord med over 90.000 biler. Og nu kan Subaru notere lidt over 800.000 solgte biler i år, hvilket er en stigning på næsten 10 procent.

Produktionen på fabrikken i USA, der leverer biler til Nordamerika og Canada, steg med over 40 procent i oktober. En høj efterspørgsel på nye Legacy og Outback står bag den ekstraordinære stigning.

Subaru Outback 2015På de japanske fabrikker begynder man nu på omstillingen til produktion af den nye Outback, som starter i december. I Europa har interessen i den nye Outback været stor og Subaru Nordic har i skrivende stund solgt over 800 biler til kunder, der hidtil kun har set bilen på et billed og må vente indtil marts, før de første biler af den helt nye Outback kommer til landet.

Outback er en vigtig model på det nordiske marked. Subaru Nordic står for lidt over halvdelen af alle de Outback, der sælges i Europa – og Sverige er det land i Europa, der sælger flest Outbacks, siger Torbjörn Lillrud, adm. Direktør for Subaru Nordic AB.

Subaru står over for et behageligt problem. Efterspørgslen på nye Subaru er langt større end udbuddet. Med flere spændende nyheder i pipeline for 2015 gælder det om at hæve overliggeren og skabe kapacitet til at producere over en million biler til næste år.

Det her har måske også din interesse