Det er bare mig ...

21. juni kan du headbange og drikke fadøl på Nationalmuseet

MidsommerMetal på Nationalmuseet

21. juni kan du headbange og drikke fadøl på Nationalmuseet, når de to metalbands Essence og Electric Hellride giver udendørs dobbeltkoncert.

Hvis du har metal-abstinenser ugen efter, at Copenhell sagde farvel for denne gang, så tag på Nationalmuseet lørdag 21. juni. Her vil museets mondæne Palægård nemlig blive forvandlet til en miniudgave af Copenhell for en aften, når Nationalmuseet gentager succesen fra sidste år og inviterer til ”MidsommerMetal”.

Essence Til ”MidsommerMetal” kan du opleve en unik dobbeltkoncert med de to danske metalbands Essence og Electric Hellride for kun 100 kr. Og der er ingen tvivl om, at Essence og Electric Hellride vil tænde op under Marshall-væggen og for brøl og halsbrand, som kun fadøl kan slukke – og dem kan du naturligvis købe til koncerten.

Essence blev dannet i 2005 og udgav i starten af 2013 deres andet album ”Last Night of Solace”, som blev nomineret til en Metal Hammer Award. Bandet har turneret Europa tyndt med de svenske legender Hypocrisy og polske veteraner Hate og har blandt andet optrådt på Roskilde Festival og førnævnte Copenhell.

Electric Hellride Electric Hellride udgav i 2012 debutalbummet ”Hate.Control.Manipulate“, som høstede gode anmeldelser. I 2013 var bandet på deres første større tour i Danmark med By the Patient og Aphyxion og på flere supportshows med bands som Overkill, Mercenary – og ikke mindst Essence, som de skal spille sammen med på Nationalmuseet.

 

Fakta: MidsommerMetal på Nationalmuseet
– Dørene åbnes kl. 20.00 og koncerterne starter kl. 21.00.
– Billetterne koster 100 kr. inkl. gebyrer og kan købes online her .
– Overskydende billetter kan også købes i døren, men kun med kontanter.
– “MidsommerMetal” er arrangeret i samarbejde mellem Nationalmuseet og bookingbureauet 3rd Tsunami Agency .

 

Kilde: Nationalmuseet

Det her har måske også din interesse