Det er bare mig ...

Længst muligt i eget kollektiv

Gennem flere årtier har vi med vores socialpolitik i bedste mening sikret, at folk kan blive boende i deres eget hjem. Men når børnene ikke kommer længere, naboerne er blevet udskiftet med børnefamilier, og ægtefællen gået bort, så banker ensomheden på døren.

Foto: Ginny Austin
Foto: Ginny Austin

Et af tidens største problemer blandt ældre er ensomhed. En undersøgelse fra 2010 fra Ensomme Gamles Værn, EGV, viser, at mindst 40.000 personer i Danmark over 65 år føler sig ensomme. Tager man dem med, som indimellem føler sig forladt, er tallet 112.000. Og tallet er stigende siger EGV i sin undersøgelse.

I forhold til hele Danmarks befolkning lyder 40.000 måske ikke af meget. Men da antallet af personer over 65 år er kraftigt stigende, er der grund til at øge opmærksomheden på dette problem. Og omregnet til ulykkelige skæbner er udviklingen alarmerende, for vi ved, at ensomhed kan medføre demens, depression og selvmordstanker.

En af de altafgørende årsager til denne udvikling er den politik, vi har ført herhjemme under devisen Længst muligt i eget hjem. Gennem flere årtier har vi med vores socialpolitik i bedste mening sikret, at folk kan blive boende i deres eget hjem. Vi har sørget for hjælpemidler til at komme rundt i boligen både vandret og lodret vi har sørget for alarmsystemer, teleslynger, madudbringning, rengøringshjælp og alle mulige foranstaltninger for at give vores ældre mulighed for at blive boende. Og mange har naturligvis været glade for at blive boende i det hjem, hvor de har alle minderne. Her har de født og opdraget deres børn, her har de levet deres liv med familie, venner og naboer, her har været fest og hverdag og her føler de sig hjemme.

Læs hele artiklen i Dagbladet Information her »

Af Henrik Nord – Bragt i den trykte udgave 25. oktober 2010 på side 18 i 1. sektion.